Tanker i en Coronatid (9) - Birgitte

Tanker i en Coronatid (10) – Anne-Mette

Ro og rastløshed på hjemmekontoret

I Birgittes indlæg spurgte hun mig, hvad jeg har lært om mig selv det sidste års tid. Umiddelbart er mit svar, at ro er ok – Ro på hverdagen, ro på familielivet. Mere ro i morgenrutinen og ulvetimen.

Mine unger går i vuggestue og børnehave (= ingen hjemmeskole) og min kæreste og jeg har arbejdet hjemmefra af flere omgange – denne gang siden november – og den tid vi sparer på transport til jobbet, omsættes direkte til overskud på forældrekontoen.

Samtidig har jeg også lært, at jeg ikke egner mig til fast hjemmearbejdsplads. At man kan gøre det en gang imellem er fantastisk, men rastløsheden i ikke at omgås mine kollegaer og de mange skønne foreninger, frivillige og samarbejdspartnere, som Frivilligværket omgives af, er for stor, når hjemmekontoret er åbent hver dag.

Jeg har også lært, at jeg er privilegeret – fordi jeg KAN arbejde hjemmefra, fordi jeg ikke skal hjemmeundervise og fordi jeg har en lille familieboble, jeg kan finde nærvær hos i en digital tid.

Vores kalender har altid været fyldt, så vores aftener, weekender og ferier har været noget anderledes end de plejer siden coronakrisen ramte. Selvom jeg glæder mig til kalenderen er knap så tom, så jeg ved også at den ro min lille familie oplever lige nu er guld værd, og jeg vil huske at nyde den, så længe den varer.

Og med dette in mente, vil jeg sende stafetten videre med spørgsmålet, ”Hvad ser du som det positive i den forandrede hverdag under coronakrisen?”

 

Kh

Anne-Mette

 

P.S.

En kæmpe applaus til sygehus- og plejepersonale, pædagoger, butiksansatte, buschauffører, og alle de andre der går på arbejde i denne usikre tid.

 

 (Foto: privat, Anne-Mette) En rolig stund med de mindste.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker i en Coronatid (9) - Birgitte