Tanker i en Coronatid (10) - Anne-Mette

Tanker i en Coronatid (11) – Leif

Tak for spørgsmålet: Hvad ser du som det positive i den forandrede hverdag under coronakrisen?

Det måtte jo komme. Spørgsmålet om det positive og senere sikker et spørgsmål om, hvad vi så har lært.

Og indrømmet, – det sendte mig i første omgang lidt ud ad en tangent om det positive.

1.verdenskrig gav meget positivt en betydelig forøget viden om hjernen og dens funktioner – på grund af de mange hovedskud i skyttegravene.

2.verdenskrig gav meget positivt en betydelig teknologisk udvikling af langtrækkende fly med stor last – fordi tyske byer skulle sønderbombes.

Den globale finanskrise 2007-2009 gav meget positivt nye spilleregler og større bevågenhed i finanssektoren – fordi et voldsomt antal borgere måtte gå fra hus og hjem på grund af andres grådighed

Krig og krise bidrager afgørende til nytænkning og udvikling. Coronakrisen er ikke en undtagelse.

Men tilbage til spørgsmålet.

Hvis nogen for et år siden havde sagt, at jeg i lighed med millioner af andre i et samfund sat på pause skulle isoleres og deltage i et vildt socialt eksperiment med voldsomme indgreb i min selvudfoldelse og selvbestemmelsesret havde jeg bedt vedkommende om at stoppe med at læse science fiction inspireret af Nordkorea eller sagt at vedkommende havde drukket alt for mange bobler…..

…… men nu er bobler så ikke længere noget vi bare drikker – vi lever faktisk i dem og jeg skal forsøge at indfange det positive i den forandrede hverdag.

Det er nok mindre interessant med det umiddelbart målelige og tydelige: jeg har fået en hverdag, hvor antallet af indbrud er mindre, den generelle hygiejne er højnet med sprit og afstand, forurening fra produktions- og transportsektoren er faldet og flere andre gode, positive tendenser

Det kunne måske være mere interessante er at se på forestillingen om ”det gode liv”

På kort formel er jeg ikke i tvivl: Corona fik stukket en kæp i mit accelererende hamsterhjul! 

I et tilbageblik ser jeg nok mig selv higende efter stadig nye oplevelser, flere rejser, flere aktiviteter med kammerater, fester, flere kulturelle tilbud, ikke gå glip af noget…… 

den fyldte kalender og kontrol over situationen var mit succeskriterie – selvom jeg  samtidig oplevede at have mindre og mindre tid!

Det billede har coronakrisen klart forstyrret!

Mit livtempo har fået tempoet trukket ud, min kontrol er blevet et kontroltab, mit netværk ekspederet ind i det digitale univers og mine rejser parkeret som planlægning.

MEN: nogle gange skal man jo faktisk ned i gear for at komme op i fart.

Først og fremmest er der kommet en positiv prioritering af familielivet og aktiviteter vi er sammen om: ture i naturen, spil, film, samtale, måltider der ikke bare er affodring,….

Jeg har også især i denne runde med nedlukning fået meget mere ro og tid til refleksion ikke bare når der er dømt ”egen kvalitetstid” afsat i kalenderen. Der er også kommet en herlig glæde over det uventede, overraskende og ukontrollerede, der før måske nærmere blev oplevet som irritationsmomenter. Nu er det velkommen  

Det er ikke kun det Dan Tyrell´ske ”jeg holder af hverdagen, jeg holder stinkende meget af hverdagen” – det er noget andet og mere. Der er på en underfundig måde kommet mere liv, der kan mærkes, i situationer, der tidligere paradoksalt nok blev oplevet ”ligegyldige”.

Det har så været svært for mig at begrænse samvær og oplevelser med kammerater og gode venner – men nok positivt for mig selv at tydeliggøre prioriteringer i valg og fravalg.

Positivt er også oplevelsen af styrken ved frivillighed. Hvis vi vil have et samfund med vægt på lokal forankring, sammenhængskraft, og social forandring i praksis, så er det frivillige, der skal ind at løfte opgaven. Og præcist i forbindelse med coronakrisen har frivillighed vist sin styrke. Sin styrke til at understøtte og nytænke. I Senior Erhverv Kronjylland for eksempel med gode tema-traveture og online-håndtryk møder med virtuel fredagsbrunch. Eksemplerne på frivilligområdet er utallige.

Boblerne brister.

Vi skal igen afsøge om frihed er det bedste guld.

Jeg tror ikke nogen med bestemthed kan sige, hvad vi vender tilbage til – vil vi gennemgribende ændre vores adfærd med ny forståelse af ”det gode liv”  – vil vi måske blot justere lidt – eller springer vi igen ind i det accelererende hamsterhjul for at genvinde oplevelsen af udvikling, vækst og kontrol. 

Men jeg kan med bestemthed sige, at jeg selv vil gøre alt for at fastholde, at jeg altid vil have flere drømme end minder.

Flere drømme om at realisere et nyt hverdagsliv.  Ikke blot minder om det positive, der også var i en særlig afgrænset tid under et tvunget ophold i en konstrueret boble. 

Og jeg er overbevist om, at netop frivilligheden vil udvikle, understøtte og konkretisere mange af de drømme hverdagslivet under coronakrisen har skabt hos rigtig mange om nærvær, fælleskaber i nye rammer og på nye vilkår, og ønskerne om at vi i vores hverdagspraksis kommer tættere på det gode liv, vi drømmer om at leve.

– Leif Fris Petersen // Medlem af Frivilligværkets Bestyrelse

Foto: Leif og Frivilligværkets mobile frivilligcenter, Frivilligmobilen. 

  

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker i en Coronatid (10) - Anne-Mette